Lørdag den 26. november afholder vi vores traditionsrige og hyggelige julemarked mellem kl. 12:30 og 15:00
Vores kreative elever og lærere har i dagene op til julemarkedet været flittige i juleværkstederne, og de vil derfor glæde sig til at vise dig de mange kreationer. Vi sælger også hjemmelavede bolsjer og småkager.
Prøv lykken i vores store tombola eller sats på den store gevinst i amerikansk lotteri!
I cafeen kan du købe sødt og varmt til maven, mens du lytter til dejlig julemusik fra elevbandet og oplever det smukke luciaoptog.
Hele overskuddet fra julemarkedet sender vi til velgørende organisationer som f.eks. SOSbørnebyerne, Folkekirkens nødhjælp og Dansk børnefond. For at tjene endnu flere penge ind til det gode formål, har vi også elever, der via vores Hellebjergservice udfører praktisk arbejde i dagene op til julemarkedet.
Fredag den 25/11, når det hele er klar i boderne, bliver der lagt billeder op af produktionerne på Facebook. (billederne her er fra tidligere år)
Der kan betales med MobilePay og kontanter – vi foretrækker MobilePay, da vi ikke har vekselpenge.

VI SES LØRDAG DEN 26/11 kl. 12:30-15:00 i Hellebjergs haller!